Linoleumstryk, keramik, illustrationer mm.

Her på siden finder du et udvalg af forskellige ting, jeg sælger. Siden hedder meget bevidst "Butik" i citationstegn, da der endnu er et stykke vej til en eventuel webshop :-)

I øjeblikket kan tingene afhentes på værkstedet på Jægergårdsgade 156 P efter aftale. Derudover kan man finde mig til følgende:

Århusianske stamsteder


Serien af linoleumstryk er en hyldest til de århusianske stamsteder hvor vi har minder, hænger ud og gang på gang vender tilbage til.

Da stamsteder er fælles og ikke noget eksklusivt, har jeg bevidst valgt ikke at nummerere denne serie af tryk. Dog trykker jeg stadig det hele i hånden - som regel med en ske.


Enkelttryk

Trykkene er lavet på ca. 20x20 cm papir, hvoraf selve trykket er omtrent 18x18 cm. Cirkamålenene skyldes, at jeg selv skærer papiret.

Hvert stamsted har fået tildelt en farve inspireret af en deltalje fra stedet. Det kan være farven på et logo eller en markise, eller blot brun, der passer et brunt værtshus. 

Et enkelttryk koster 179 kr.

Det er muligt at bestille et tryk i en anden farve mod et tillæg på 50 kr oveni prisen.


Plakater

Den første plakat jeg lavede, var med 12 brune værtshuse. Siden hen er der kommet adskillige flere stamsteder til, herunder barer, caféer og restauranter. 

Plakaterne trykkes i størrelse A1 i en ramme specialfremstillet til at kunne rumme 12 kvadratiske felter og en bundtekst. Bundteksterne varierer mellem:

  •  Århusianske stamsteder

  • Århusianske vandhuller

  • Århusianske stamsteder i Latinerkvarteret

Hver plakat er unik, og jeg laver løbende nye kombinationer og farvevarianter.

En plakat koster 1200 kr.



Det er også muligt at bestille en plakat med 12 stamsteder man selv vælger fra nedenstående liste. Da jeg skal sætte tid af til at trykke, og bruger oliebaseret sværte, er der cirka 4-5 ugers leveringstid på en bestillingsplakat.  

Bestillingsplakater koster fra 1500 kr.


Ved bestilling sendes der en mail med de valgte stamsteder samt ønsket farve til studio@eka.dk

Ps. Listen nedenfor er endnu ikke komplet, og der vil stadig komme nogle steder til løbende, som jeg finder tiden til at skære dem ud. Det gælder især for listen over de forhenværerende steder.

Nuværende århusianske stamsteder      

  • Allé Caféen
  • Bodega Kurts Mor
  • Brocafé
  • Café Englen
  • Café Jorden
  • Café Smagløs
  • Cafe Vestergade
  • Casablanca
  • Casino Bar
  • Cirkuskroen
  • Den Hvide Hest
  • Drudenfuss
  • Escobar
  • Force Majeure
  • Flintstone Pub
  • Hjorten
  • Hos Anders
  • Hos Anton
  • Jakob Skomager
  • Juliette
  • Kowloon
  • Le Coq
  • Løve's Bog- & Vincafé
  • Mas Vino
  • Mefisto
  • Mleko Bar
  • Møf
  • Oli Bistro
  • Partizani Grill
  • Passage Vinstuen
  • Peter Gift
  • Pinds Café
  • Pub'en
  • Ris Ras (Filliongongong)

  • Rådhuscaféen

  • Street Coffee Brammersgade

  • Street Coffee Graven

  • Street Coffee Vestergade

  • Teater Bodegaen

  • Under Masken

  • Vincaféen

  • Værtshuset

  • Yamas


Forhenværende århusianske stamsteder

  • Boulevard Caféen
  • Guldborg
  • Café Gemmestedet
  • Oli Nico

Udvalgte eksempler på enkelttryk

Keramiksnegle

Keramiksneglene blev, ligesom mange andre idéer, til ved et tilfælde. Og så alligevel - sneglen er efterhånden blevet lidt af et totemdyr grundet dens tempo i verden.

En god veninde tog mig med til keramik, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle lave. Så det endte med, at jeg modellerede nogle snegle, som skulle gemmes i venner og families potteplanter. Nogle af dem blev endda mistænkt for at være ægte.

Siden hen var der efterspørgsel på dem, så derfor har jeg lavet ekstra, som kan købes. En keramiksnegl koster 179 kr.

Processen med at skabe sneglene er lidt en tilfældighed, så det er aldrig helt til at vide, hvordan de ender med at se ud. Sneglene laves i genbrugsler, og de glaseres med en pensel.